Aktionslæring

Aktionslæring

 

Introduktion til aktionslæring

 

Aktionslæring handler kort fortalt om at udvikle undervisning ved at eksperimentere med og efterfølgende reflektere over forskellige undervisningssituationer.

Aktionslæring er med andre ord et evalueringsværktøj, som lærere og pædagoger kan bruge i deres teamsamarbejde, når de ønsker at udvikle og kvalificere deres undervisning og elevernes læring. Aktionslæring kan karakteriseres som en evalueringsmetode, som både indeholder en formativ og en summativ del. Den formative er den fremadrettede og løbende justerbare, hvor den summative er den konkluderende og afsluttende del. Aktionslæring rummer et lærings- og udviklingsaspekt, og eksperimenterne bliver løbende justeret og udviklet. Herudover beskæftiger metoden sig også med effekten og resultatet af eksperimenterne.

På Mellervangskolen arbejder vi eksperimenterende, undersøgende og lærende. Samtidig reflekterer vi over vores aktioner gennem vores prøvehandlinger. Vægten mellem den lærende del – ”learning” - og den handlende del - ”action” - er ligelig fordelt. Tilsammen udgør læring og handling vores læringssyn – at vores skoler lærer bedst gennem både aktive og refleksive processer.

”Kort fortalt så er aktioner de intentionelle handlinger I foretager med et ønske om at kvalificere den professionelle praksis I er indlejret i. Og læring er den erkendelse, der opstår støttet af systematiske refleksioner i og over de handlinger I foretager. Aktion-og-læring er en enhed af to nødvendige dimensioner, som gensidigt påvirker hinanden og skaber energi i et udviklingsforløb.” (Andersen, Bro m.fl.)

De fem faser i aktionslæring - vejledning

 

Aktionslæring indeholder de samme elementer, som en god evaluering:

 

1) målsætning, 2) systematik, 3) skriftlighed, 4) dokumentation, 5) refleksion og 6) anvendelse.

 

Disse elementer bliver alle foldet ud i aktionslæringsforløbets fem faser:

 

•Formulering af problemstilling

•Iværksættelse af aktion

•Iagttagelse

•Refleksion

•Ny aktion

 

For hver gang vi gennemfører en fase, fortsætter vi til næste fase. Jo mere, vi arbejder os igennem forløbet, desto mere viden får vi opbygget om den praksis, som vi undersøger.

 

Fase 1 - Problemstilling

Når vi skal finde og formulere en problemstilling, som vi gerne vil arbejde videre med, er det vigtigt, at vi tager højde for nedenstående fire punkter:

 

•At vi kans handle på problemstillingen

•At problemstillingen tager udgangspunkt i vores praksis

•At problemstillingen er formuleret som et spørgsmål, der skal undersøges?

•At problemstillingen opleves som meningsfuld og relevant for os at arbejde med?

 

 

Fase 2 - Aktioner

En aktion er et eksperiment, der iværksættes i praksis. Det er vigtigt, at;

 

•aktionen forholder sig til problemstillingen

•aktionen er tydelig for observatørerne

•aktionen har et formål – noget, den skal føre til.

 

 

Fase 3 - Iagttagelse

Iagttagelse er observation af en andens undervisning. Her er det vigtigt at fastholde fokus på problemstillingen. Når vi observerer, er det en god idé at gøre notater af vores observationer.

Det kan være en god idé at skelne mellem spontane og refleksive notater. De spontane notater er de umiddelbare og ustrukturerede notater, der er skrevet ned i situationen. De refleksive notater er de strukturerede og analyserende notater, der oftest skrives ned lige efter observationen. Man kan vælge at dele siden i kladdehæftet i to, så man har styr på begge slags notater.

 

 

Fase 4 - Refleksion

Refleksionen kommer til udtryk i en didaktisk samtale mellem de involverede lærere, hvor lærerne reflekterer over aktionen. Den didaktiske samtale er karakteriseret ved;

 

•at fokus fastholdes på problemstillingen

•at det er de konkrete undervisningssituationer, der er genstand for interesse

•forsøg på i fællesskab at sætte ord på praksis.

 

Vi kan også vælge at udforme samtalen som et interview, hvor udgangspunktet er at stille spørgsmål frem for at komme med løsningsforslag. De spørgsmål, der stilles, er naturligvis afhængige af den konkrete problemstilling og aktion.

 

 

Fase 5 - Ny aktion

I slutningen af den didaktiske samtale finder de involverede lærere ud af, hvilke aktioner de ønsker at holde fast i – evt. i ændret form – og hvilke nye aktioner eller tiltag de ønsker at arbejde videre med.

 

Bearbejdning

Til sidst evaluerer lærerteamet hele aktionslæringsforløbet. Vi kan vælge at bruge følgende spørgsmål:

 

•Hvordan har vi arbejdet med aktionslæring?

•Hvilke iagttagelser og refleksioner har vi gjort i forbindelse med forløbet?

•Hvilke aktioner har været iværksat?

•Hvilke konklusioner kan vi drage?

•Hvilken viden om praksis har vi nu?

•Hvilke erfaringer har vi fået om aktionslæring som metode?

•Hvad skal vi gøre fremover?

 

Det er vigtigt, at teamet skriver sine resultater og erfaringer fra forløbet ned. På den måde kan teamet formidle og dokumentere resultaterne og erfaringerne fra forløbet skriftligt til andre på skolen – gerne suppleret af mundtlig formidling, som for eksempel et oplæg på et PR-møde. Det skriftlige produkt giver de andre lærere på skolen mulighed for at få indblik i teamets erfaringer. Desuden giver det teamet mulighed for at vende tilbage til erfaringerne på et senere tidspunkt.

 

(Kilde: Undervisningsministeriet)

 

 

 

Aktionslæringsprojekter

 

En lærende og udviklende tilgang

 

Overvejende af profilskolens udvikling er projektorienteret. Både når vi planlægger læringsforløb og i forbindelse med større strategiske indsatsområder. På Mellervangskolen arbejder vi med serier af korte, eksperimenterende indsatser i form af projekter – det vi kender som den lærende og udviklende tilgang (Rosenmeier & Molly-Søholm, 2010). I modsætning til de store, definerede og færdigt planlagte forandringsstrategier arbejder vi på profilskolen med projekter, som alle bidrager til at skabe udvikling indenfor vores definerede ramme og strategi (se afsnit om innovationsstrategi). For os er aktionslæringsprojekter et bevægelsesskabende format, der giver skolen mulighed for at arbejde

 

 

Hvornår er noget et aktionslæringsprojekt?

 

Profilskolen er naturligvis en folkeskole som alle andre folkeskoler. Det særlige ved Mellervangskolen er blot, at den løbende har opbygget sig en stærk identitet, en profilskoletitel, der tillægger skolen ny betydning på flere af skolens niveauer.

 

Skolen arbejder driftsmæssigt på almindelig vis, men har derudover erhvervet sig et ekstra lag. Det er det vi kalder for kreativitet, innovation og entreprenørskabs-dimensionen. Begreberne er en integreret del af skolens liv og mindset, og de er med til at skabe en dynamik, der kan betragtes som ”noget særligt” ud over den traditionelle skolehverdag.

se definitioner af begreberne her.

 

Et aktionslæringsprojekt kan defineres som følgende:

 

 

Et aktionslæringsprojekt er noget, du har for med dig selv, din opgave og din organisation. Altså et selvvalgt ønske om udvikling, der skaber merværdi for dig selv og din omverden.

I et aktionslæringsprojekt kobles opgaveløsning med læring gennem bevidst refleksion. Et aktionslæringsprojekt kan fokusere på eksisterende praksis med henblik på at skabe ny reflekteret indsigt og dermed læring.” (Andersen, Bro m.fl.)

 

Aktionslæring medfører nogle antagelser og principper, som berør forståelser som eks. ledelse. Ledelse handler i højere grad om uformel ledelse, projektledelse og procesledelse.

 

 

Figur 1: Skolens sammenhængende arbejdsområder.

 

Når vi arbejder med aktionslæring er det på alle skolens niveauer. Hvert enkelt aktionslæringsprojekt skal sikres, at det lever op til skolens overordnede strategi. Det betyder også, at aktionslæring ikke skal ses som løsrevne, frit eksperimenterende forsøg, men som en del af skolens helhed. Det er vigtigt, der er en tydelig sammenhæng mellem projektets mål og skolens strategiske intentioner. Derfor er aktionslæring en tilgang til udvikling indenfor alle skolens arbejdsområder.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fokus på processer

 

Der kan være tale om mange forskellige processer, når vi taler aktionslæringsprojekter. I aktionslæringsforløb vil der overvejende (men ikke udelukkende) være tale om de to – læring og aktioner (handlinger). Der er akkurat lige stor vægt på handlinger, som leder til refleksion og refleksion der giver anledning til ny bevægelse i form af nye aktioner.

 

Når processerne gentages tilstrækkelig ofte, vil der dannes uformelle og emergerende strukturer, der skaber organisatorisk læring og udvikling.

 

 

Fra prøvehandling til prototype

 

I Aalborg Kommunes skoleforvaltning arbejder skolerne qua aktionslæring med prøvehandlinger og prototyper. Prøvehandlingerne har karakter af eksperimenter, hvor prototyperne er skridtet videre for at omsætte prøvehandlingerne til brugbare eksempler på god læringspraksis.

 

 

Hvad er en prøvehandling?

 

En afgrænset, beskrevet afprøvning af fremtidig (undervisnings)praksis. Der er lavet en

skabelon, der skal udfyldes, når arbejdet med prøvehandlingen startes. Her beskrives:

 

•Læringssituationen: Hvad er sammenhængen omkring prøvehandlingen?

•Læringsmål: Hvilke læringsmål har prøvehandlingen?

•Faglige overvejelser: Hvilke faglige overvejelser og evt. forskningsmæssig viden ligger til grund for prøvehandlingen?

•Handlinger: Hvem gør hvad

•Tegn på læring: Hvilke tegn på læring kigges der efter?

 

 

Hvad er en prototype?

 

•En prototype bygger på erfaringer og evidens fra prøvehandlingerne og illustrerer – gerne med tekst, billeder, film mm. – en ønsket fremtidig (undervisnings)praksis.

•En prototype er mere velbeskrevet end en prøvehandling og har gennem praksis vist sit værd.

 

(Kilde: Aalborg Kommunes skoleforvaltning).